Profiler er til for at hjælpe dig med nemt at kommunikere din tilgængelighed til både kunder og kolleger, både automatisk og manuelt. Du kan fx. vise, at du er til frokost, i møde eller på ferie, og du kan forudindstille, om og hvordan indkommende opkald skal dirigeres videre, og hvilket nummer du ønsker at vise, når du foretager udgående opkald. I vores app kan du selv planlægge profiler, eller integrere med din kalender for automatisk styring.
Sådan indstiller du profiler
Det er supernemt at indstille profiler, uanset om du vil ændre, hvordan opkald dirigeres, eller om du vil ændre din overordnede tilgængelighed. Med et enkelt klik kan du aktivere en mundtlig telefonbesked, deaktivere optagelse af samtaler eller stille fremtidige opkald om til en bestemt kollega eller afdeling.
Øverst på skærmen finder du oplysninger om, hvilken profil du har aktiveret. Tryk på den aktiverede profil for at få vist en liste over dine profiler. Hvis du trykker direkte på profilnavnet i venstre margin, aktiveres profilen i henhold til standardlængden. Hvis du i stedet trykker på uret til højre, kommer der en boks frem, hvor du kan indstille, hvor længe profilen skal være aktiv; enten indtil videre eller i henhold til den tid du selv angiver.